SAFARI!

I fredags tog vi af sted på safari, vi kørte i 5 timer, halvdelen af tiden på meget hullede jordveje, men vi nåede hele frem til ”Lake Nakuru National Park”. Lake Nakuru ligger i Rift Valley provinsen (Kenya er delt op i 8 provinser) og Rift Valley er en kæmpe dal eller dale, som strækker sig næsten helt fra Israel og til Mozambique. Det er et meget frodigt område, hvor der var grønt over det hele (modsat her i Daraja hvor der meget tørt), og hvor der var mange marker og mange folk, som stod langs vejen og solgte forskellige grøntsager.

Vi kørte over ækvator et par gange, og hver gang stod der et lille skilt som det her!

Vi havde vores egen kok og guide med på turen, det var fedt og maden var rigtig lækker. Om eftermiddagen tog vi ud på den første ”gamedrive” (det hedder det når man kører rundt i parken). National Parken er rigtig stor med en sø i midten, der er små grus/jord veje rundt om søen, hvor man kan kører i sin bil. Vi kørte ikke ret langt før vi så en masse zebraer og antiloper som gik rundt på vejen og vi kunne komme rigtig tæt på. På turen rundt om søen nåede vi at se: zebraer, antiloper, pelikaner, flamingoer, næsehorn, vortesvin (pumba’er), bøfler, giraffer og masser af bavianer. Vi blev kørt rundt i en matatu, en slags minibus, hvor taget kunne løftes, så vi kunne stå op, mens matatuen kørte. Vi var helt vilde hver gang vi så et dyr og fløj op og tog billeder. Vi sov den første nat i et hus, der lå inde i parken, dog med hegn rundt så dyrene ikke kom for tæt på.

Lørdag skulle vi på ”gamedrive” allerede kl. 6.30, for det er om morgenen og om aftenen at dyrene er aktive. Vi så mange af de samme dyr, men det var lige så spændende at se dem anden gang. Især næsehornet kom vi tæt på og det var rigtig flot at se den gå der næsten ved siden af bilen. Lige pludselig lød der en melding om at nogen havde set en løve, så vi drønede af sted og vi fandt den også. Der var to og de lå bare at dasede i græsset. Vi holdte der et stykke tid og kiggede på dem, men det blev lidt kedeligt, når de bare lå der, så da vi snakkede lidt højere og larmede lidt mere, var der en der rejste og vi var elle vilde. Men så kiggede den bare på os og vandrede om og lagde sig bag et træ. Den syntes nok alligevel at vi blev for irriterende. Efter frokost kørte vi videre til en anden sø, ”Lake Navisha” og sejlede ud på den for at se flodheste. Vi kom rigtig tæt på dem og man kunne virkelig fornemme, hvor store de var, når de lige stak deres hoveder op næsten ved siden af båden. Der var en ørn, der kom ned og fangede en fisk ikke ret langt fra os, og vi sad bare lige så stille og gloede og synes bare det var helt fantastisk. Vi fik lov at gå i land på den anden bred, hvor vi gik mellem gnuer, giraffer og zebraer og det var næsten lidt skræmmende for her kunne man virkelig fornemme, hvor stor en giraf egentlig er.

Søndag kørte vi til ”Hells Gate National Park”, hvor vi skulle cykle ned gennem parken og så gå en tur. Den gå tur var nærmere en mindre klatretur, for vi skulle klatre op og ned af klipper, balancerer over en træstamme over en flod og kravle gennem et krat, men det var en rigtig flot tur, så den var det værd. Vi gik ned gennem det de kaldte ”den lille canyon”, hvor vi gik ved en udtørret flod med stejle klippesider op omkring. Cykelturen var også god derud, for mens vi cyklede kunne vi se zebraer græsse i vejkanten og vortesvin løbe over vejen. Vejen hjem derimod var knap så god, for det var lige omkring kl. 12 og der var bagende sol og ingen vind, så det var næsten ikke til at holde ud. Jeg var lige ved at blive dårlig, for jeg var løbet tør for vand og kunne næsten ikke klare varmen, men jeg nåede hele vejen tilbage og havde heldigvis også smurt mig med solcreme faktor 50 fra morgenen af, for nogle af de andre nåede at blive godt røde.

Jeg synes turen var helt fantastisk og det var så fedt at se så mange dyr, det kan bestemt anbefales. Nogle synes at det blev lidt trivielt at se bl.a. zebraer og syntes at det var mere spændende, når vi så et æsel. Det syntes jeg dog ikke og de andre syntes det var vildt spændende, da jeg sagde at dem havde jeg næsten hjemme i baghaven, men okay de 7 andre der var med på safari turen kommer fra København og Aarhus og mange af dem havde ikke set et æsel før. Jeg tror næsten jeg skal på safari igen, måske ikke så lang en tur, men jeg vil rigtig gerne se nogle elefanter, så mon ikke nok jeg skal få set nogle på de næste 3 måneder.

Kvindegruppe og på bar i Nanyuki

Lidt uden for Nanyuki samles en gruppe kvinder hver tirsdag og deler deres problemer og laver tasker og punge af affaldsposer. Dem var vi ude og besøge og de var meget glade for at vi kom. Kvindegruppen bestod kun af enker i forskellige og de arbejdede ugens andre dage, de fleste arbejdede i marken, men om tirsdagen samledes de i et hus, de havde fået stillet til rådighed. De viste os hvordan de lavede de her tasker og de samlede simpelthen plasticposer ind fra vejkanten og hvor man ellers kan finde dem, rev dem i strimler og hæklede tasker eller hatte af dem. Overskuddet de fik ind fra salget af de her tasker gav de til et børnehjem. Vi købte selvfølgelig også noget, vi blev nødt til at støtte dem, så vi kom næsten alle sammen derfra med en taske eller pung, selv drengene som mente at det var en fin ting at have med hjem til sin mor.

Lørdag aften ville folk (ms folk) gerne i byen, så det skulle vi selvfølgelig. Der er et par få steder i Nanyuki at gå hen, in stedet hedder ”Lion’s court”, der var vi henne og kigge. Der var rigtig mange folk og en rigtig god stemning. Det er lidt anderledes at gå i byen her i Kenya end i Danmark. Det mente nogle af de andre piger nu ikke, men jeg syntes folk var meget nærgående. Nogle af de kenyanske mænd hev fat i en på dansegulvet, ville meget gerne danse tæt og var ikke ret interesseret i at give slip igen, så vi hjalp hinanden med at slippe af de nærgående mænd. Der var rigtig god musik og det var rigtig sjovt at være ude og danse, for de er rigtig gode til at danse her.

Vi overnattede på et billigt hotel, for porten til skolen her bliver låst kl. 10. Derefter kørte vi ud til et sted, der hedder ”Barney’s” for at må morgenmad. De havde en rigtig lækker brunch buffet, som de fleste af os fik med pandekager, masser af frisk frugt, yoghurt og mûsli, æg som man vil have dem (jeg fik omelet med tomat i), bacon, pølser, brød osv. Det var bare godt, især fordi vi er blevet vant til grød (uji = en lidt sød grød, hvor der tit er klumper i) og hvis vi er heldige er der bananer og mandazi til (mandazi er noget hvidt brød, der er blevet friturestegt og de minder lidt om gamle klejner). Stedet mindede rigtig meget om noget man har set i en film fra Apartheid tiden. Det var sådan en ”landsted” og det var kun hvide mennesker, der var der og spise. Der var familier med børn og der var der sorte barnepiger til at passe dem, mens forældrene spiste, men ellers var det et rigtig hyggeligt sted.

Hvor er vi heldige..

Hvor er vi heldige med vores liv i Danmark. Alt det vi har og har let adgang til, det er ikke lidt i forhold til hvad mange har i Kenya..

Vi lavede mad og sov en nat ude hos forskellige lokalfamilier, familier som ikke havde ret meget, men som meget gerne ville have besøg af os. Vi var 3 volontører hos hver familie, men den familie vi kom ud til boede i et meget lille hus, hvor der lige var plads til en enpersons seng i den ene ende og et lille bål til at lave mad over i den anden ende, så vi lavede mad sammen med dem, men sov hos en anden familie.

Her er huset, hvor familien bor. De sover 8 derinde, saa i kan nok se, at der naesten ikke kan vaere plads til 3 personer mere!

Der var ret mange børn i området og de ville gerne både snakke og lege med os. De havde intet til at lege med, bortset fra en lille bold, de havde lavet af avispapir og så viklet snor om, så drengene spillede lidt fodbold og pigerne sang og dansede. De ville gerne optræde for os og de var rigtig gode til at danse.

Her danser Stella, Mary og Rose for os..

Det var de store børn som kunne lidt engelsk, forældrene kunne kun Swahili, og med vores ”ikke så store ordforråd” på swahili snakkede vi mest med børnene. De største af drengene (på en 14-15 år) var meget interesseret i vores kameraer og de fik da også lov at låne dem, så der blev lige fyret en 2-300 billeder af, af alt og intet. Jackson hed den ældste dreng ved ”vores” familie, og et af hans største ønsker var et kamera, han var meget interesseret i at fotografere og han var faktisk også ret go’ til det.

Her er Jackson laengst til hoejre, som sammen med Paul og Samuel ogsaa lige skulle lave lidt sjov.

Da vi skulle lave mad, var det os piger der hjalp med at skrælle gulerødder og kartofler og sortere ris, mens drengene bare kunne fortsætte med at lege. Det var lidt svært at skrælle grøntsager, for de havde kun et knivblad uden skaft, så man skulle passe godt på ikke at komme til at skære sig. Oven i det blev vi næsten overfaldet af et par piger, som syntes vores lange hår var fantastisk og begyndte at flette det, selvom vi protesterede lidt, men de endte med at få lov alligevel.

Maden vi/de lavede var fin nok og smagte godt, men det var hygiejnen vi havde lidt problemer med. Kopper og tallerkner blev vasket op i flodvand, som var ret brunt og ikke særlig rent, og vi var ret sikre på at vi ville få dårlig mave efter den aften, men ”7,9,13” det er der næsten ikke nogen der har fået endnu. Selve situationen da vi skulle spise var også lidt speciel, for vi fik hver en tallerkenfuld mad og blev vist hvor vi skulle sidde, og så stod familien ellers og kiggede på os, mens vi skulle spise. Vi spurgte dem flere gange om de ikke skulle spise, men de svarede bare at de skulle spise nu. Det forstod vi ingenting af, men vi fandt senere ud af at de kun havde 3 tallerkner, så gæsterne skulle selvfølgelig have mad først (selvom det var en ret akavet situation). Da vi havde spist, takket for maden og vasket op, bevægede vi os ned til den næste familie.

Saa faar jeg lidt aftensmad, og det er en meget maerkelig situation, naar hele familien staar og kigger paa os der spiser.

De havde et lidt større hus, men vi skulle så sove 6 personer ekstra der, så så meget plads var der ikke. 4 af os kom til at ligge i ”stuen”, hvor vi skulle ligge på nogle kartoffelsække på jorden. Vi havde soveposer med for at holde varmen og får at have et lidt tykkere underlag at sove på, men man kunne næsten ikke undgå at få ondt i ryggen i løbet af natten, for vi lå meget tæt så man kunne ikke rigtig vende sig og så var gulvet meget ujævnt. Oven i det så havde de et bur med høns lige ved siden af hvor vi sov og der var ingen låge i buret, så hønsene kunne rundt som de ville. Klokken halv 5 blev vi vækket af hanen i buret, og vi for forskrækket op, men vi kunne roligt sove videre, familien skulle først op kl. halv 6. Vi stod op sammen med familien, fik en kop ikke så god te (de puttede alt for meget sukker i, den smagte lidt af kaffe og så var den lavet på flodvand). Klokken lidt over 6 bevægede vi os ned mod platformen, gik på hovedet i seng og sov til midt på formiddagen.

Flere havde brokket sig over de senge, vi har her på platformen, men de er det rene luksus i forhold til det vi prøvede ude på landet. Det var virkelig en oplevelse der satte tingene lidt i perspektiv, og viste os at vi skal sætte noget mere pris på det vi har og på hinanden, for selv om man kun har lidt, kan man sagtens have det sjovt og være positiv. 

Den første weekend i Kenya

I søndags var vi i kirke. Vi havde alle taget pænt tøj på, men det er sådan hernede, at der er så meget støv og der er så tørt, så man når ikke at gå ret langt inden man er beskidt, men det vender man sig til. Kirken lignede lidt en hytte og vi ville aldrig have gættet, at det var en kirke, hvis ikke vi havde haft James (vores kenyanske lærer) med. Der var helt fuldt af mennesker inde i kirken og vi kom til at sidde meget tætpakket. Gudstjenesten startede med en bøn på swahili og derefter var der eller forskellige grupper/kor der sang og dansede. Det var rigtig fedt at se dem ”optræde” og de andre der sad i kirken sang med, når de kunne og det var i det hele taget ret hyggeligt. Der var mange børn i kirken og nogle af dem bevæge sig rundt mellem rækkerne, hvor vi sad. De var bare så søde og nysgerrige og ville gerne røre lidt ved os. Efter korene havde sunget var det vores tur til at gi’ et nummer. Vi sang ”Jeg ved en lærkerede” i den hurtigere version og det blev de lokale begejstrede for. Bagefter var der en mand der prædikede og sagde bønner, men det hele foregik på swahili, så vi forstod ikke rigtig noget. Gudstjenesten varede 3 timer, men vi var nødt til at gå før, for at kunne nå hjem til frokost.

På vejen hjem fra kirken rendte vi ind i flok kameler eller dromedarer, det har vi diskuteret lidt. Det var sjovt at se dem så tæt på.

Vi har et stort område for os selv her i Daraja og det ligger meget isoleret, så vi kan gøre næsten lige, hvad vi har lyst til. Der ligger en lille fodboldbane her, så vi har et par gange været oppe og spille fodbold eller rundbold med nogle af pigerne fra skolen og nogle af de lokale børn.

Det her er Steven, som jeg spillede fodbold med, mens nogle af de andre spillede rundbold.

Ved siden af fodboldbanen, har skolen sin egen lille benzintank. Her havde den lige fået besøg af en af de køer som går rundt i området.

I tirsdags var temaet for dagen: fattigdom, og vi var ude på landet og inde i slummen i byen og snakke med folk. Ude på landet mødte vi en mand som levede af at brygge alkohol og sælge det. Som han også selv sagde, er det ulovligt, men det havde han lært af sin far og det var det han kunne. Det foregik næsten som det man har lært i fysik/kemi med destillation, men bare under lidt mere primitive forhold. Han solgte det for 40 kenyanske shilling pr. kop (det svarer til omkring 3,5 kr.). Han havde to børn, og han ville meget gerne at de fik gjort skolen færdig og fik en uddannelse, så de ikke var nødt til at leve som han havde gjort.

Om eftermiddagen var vi inde i slumkvarteret ved Nanuyki og her snakkede vi også med en del mennesker. Mange folk var rene og pænt klædt for det går man meget op i der. De vil gerne at man ikke kan se på dem at de bor, hvor de gør, og det er måske også forståeligt nok. Der var et ”second-hand market” hvor de solgte tøj og sko. Der snakkede vi med en mand som fortalte, at han havde været landmand til for to år siden, men på grund af klimaændringerne har det regnet mindre og mindre i Kenya og det er svært at drive landbrug, så han var flyttet til byen og havde lavet en bod på markedet i stedet. Problemet er lidt at der er 100 boder på markedet og de sælger næsten det samme alle sammen. Sådan var det også andre steder, f.eks. snakkede vi med en smed der arbejdede med metal og vi spurgte om han var den eneste her i området, men han pegede ned af gaden og fortalte at der var en 8-9 andre næsten ved siden af hinanden som solgte det samme. Der var egentlig utrolig meget potentiale i området, men de er bare nødt til at slå sig lidt sammen så de kan udvide produktionen eller gøre et eller andet så de ikke står så mange og laver nøjagtig det samme.

Til sidst snakkede vi med en bager, som levede af at lave muffins og han var meget ivrig efter at fortælle om sin familie og sit land. Hans største ønske var at hans 4 børn kom på universitetet og derefter fik et job. Han arbejdede alt det han kunne for at tjene penge til sine børn, og vi synes næsten, vi var nødt til at købe nogle kager af ham for at støtte ham.

Lige nu regner det og det er bare godt, for her er så tørt. Og.. så kommer der mere vand i floden så man kan få et bad. I morgen var der ingen vand overhovedet, så det bliver dejligt med noget vand.

Vi har fundet en cafe inde i Nanuyki, hvor der er gratis trådløst netværk, og hvor de laver rigtig gode milkshakes, så nu kan der komme indlæg på bloggen lidt oftere. Nettet på platformen er så langsomt, det tog 20 min at komme ind på bloggen, så jeg opgav at lægge noget ind på den..



De første par dage på platformen

Vi har nu været af sted i 4 dage, men der er sket så meget, så det føles som 2 uger.

Vi tog af sted fra Kastrup lufthavn onsdag d. 9. marts, mellemlandede i London og fløj derfra videre til Nairobi, hvor vi ankom tidlig torsdag morgen. I lufthavnen i Nairobi blev vi hentet af Elliot, vores chauffør i to minibusser (her kalder de en lille bus, en matatu) og kørt mod Platformen. Turen tog ca. 6 timer og vi sov meget af vejen, men man blev hele tiden vækket, for her i Kenya kører de som ”jeg ved ikke hvad”. Vejene er meget hullede nogle steder, så de kører bare over i den anden side af vejen, eller halvt ud i rabatten for at undgå hullerne. Pludselig gik der Kameler og Zebraer i siden af vejen og vi var nødt til at komme ud og kigge på dem, det var fedt allerede at se forskellige dyr efter kun 4 timer i Afrika J

Den by, der ligger nærmest platformen, hedder Nanuyki og der stoppede vi lige for at købe lidt vand, snacks og et sim kort til telefonen. Derefter kørte vi ½ time og så var vi i Daraja. Daraja er en pigeskole med ca. 75 elever og som ejes af et amerikansk par. Det er på deres grund MS har et par bygninger, som kaldes Global Platform.

Da vi havde fået pakket ud, blev vi vist rundt i området af pigerne fra skolen. De var rigtig søde og viste os deres værelser, klasseværelser og fortalte om deres dagligdag. Der er piger fra hele landet og de bor på skolen i 3 måneder og er så hjemme 1 måned før de vender tilbage til skolen igen. De har timer fra kl. 8 til kl. 4 og laver derefter lektier de næste par timer, men de virker rigtig glade for det og går meget op i deres fag.

Her bor vi. Der er 4 værelser med køjesenge og tilhørende toilet og bad. Der er solceller på taget, men de er ude af drift lige nu, så vi har kun strøm fra kl. 18 - 22.

Den hytte man kan se er en af lærernes. Det her er et billede ud af vores vindue og som man kan se er der meget rødt sand her. Man behøver bare gå udenfor døren og så er man beskidt.

I dagene efter er vi langsomt blevet introduceret til kulturen her og været ude på forskellige ture. Vi var ude og besøge nogle lokale fra forskellige stammer og det var fantastisk at møde mennesker som var så fattige, men alligevel havde masser af livsmod og var ved rigtig humør. Nogle af dem vi besøgte, var et muslimsk par og manden fortalte (konen måtte ikke sidde i nærheden, når der var gæster) om sit liv og om hvordan han betalte for sin kone, for at kunne gifte sig med hende. Da vi fortalte ham, at det gjorde man ikke i Danmark, blev han rigtig overrasket og sagde at forældrene jo havde betalt for pigens skolegang osv. så derfor var det kun rimeligt at manden betalte.

Her er et billede af den muslimske familie, manden til højre er vores kenyanske lærer James, som tager os med på ture ud i lokalsamfundet

Vi har også haft vores første swahili lektion og lært bl.a. hvordan man siger hej (Jambo), farvel (kwaheri) og tak (asante). Om eftermiddagen skulle vi på tur til Nanuyki, hvor vi var på en slags skattejagt og skulle finde forskellige steder og svarer på spørgsmål om dem. Vi var delt ind i grupper og min gruppe vandt faktisk, men vi spurgte også ca. 50 mennesker om vej. De fleste var meget hjælpsomme, men en del ville også have noget for at vise vej. Der var en del børn som kom hen til en og bad om penge eller mad og det er

lidt hårdt ikke at give dem noget, men hvis man giver til en, kommer de næste 50 rendende efter en.

Her er rigtig varmt og nogle gange er det lidt svært at holde ud, efter kl. 4 bliver der lidt køligere, men det er nok også bare et spørgsmål om tilvænning. Et problem der er her, er at det ikke har regnet siden november og det vand vi bruger her, bliver pumpet op af floden som er meget lav for tiden, så vi må sparre meget på vandet. Man må kun tage meget korte bade og kun rykke op i toiletterne, når det er højst nødvendigt.. Men eller er her dejligt at være J

 

Med Ms til Kenya

Den 9. Marts tager jeg med Mellemfolkeligt Samvirke til Kenya i 4 måneder. Jeg tager afsted sammen med 16 andre unge fra Danmark og vi flyver fra Kastrup til Heathrow og videre til Nairobi. Derfra skal vi til Ms' platform, der ligger nær Mount Kenya. Her skal vi være en måned, hvor vi får undervisning i Swahili, kommer på ture ud til forskellige landsbyer og får lov til at opleve den afrikanske kulter, inden vi skal ud og stå på egne ben.

Efter den første måned er der nogle, der tager til Zambia, Tanzania og Uganda, men jeg bliver i Kenya. Jeg tager helt over vest på, nær grænsen til Uganda og skal bo hos en privat familie. Jeg skal være volontør på den lokale skole og undervise i engelsk, matematik, fysik og hjælpe med at servere mad til børnene.

Jeg har fri i weekenderne og skal sandsynligvis være med til forskelligt festivitas i den landsby jeg skal bo i, men jeg håber, at der også bliver tid til at tage på ture og på safari (og få taget en masse billeder).

Nu skal jeg lige ha' pakket færdig, jeg tror næsten, jeg har et halvt apotek med! og så er det afsted.
Jeg skriver her, når jeg har internet og mulighed for det.. Så det næste indlæg bliver fra Afrika :)