Kvindegruppe og på bar i Nanyuki

Lidt uden for Nanyuki samles en gruppe kvinder hver tirsdag og deler deres problemer og laver tasker og punge af affaldsposer. Dem var vi ude og besøge og de var meget glade for at vi kom. Kvindegruppen bestod kun af enker i forskellige og de arbejdede ugens andre dage, de fleste arbejdede i marken, men om tirsdagen samledes de i et hus, de havde fået stillet til rådighed. De viste os hvordan de lavede de her tasker og de samlede simpelthen plasticposer ind fra vejkanten og hvor man ellers kan finde dem, rev dem i strimler og hæklede tasker eller hatte af dem. Overskuddet de fik ind fra salget af de her tasker gav de til et børnehjem. Vi købte selvfølgelig også noget, vi blev nødt til at støtte dem, så vi kom næsten alle sammen derfra med en taske eller pung, selv drengene som mente at det var en fin ting at have med hjem til sin mor.

Lørdag aften ville folk (ms folk) gerne i byen, så det skulle vi selvfølgelig. Der er et par få steder i Nanyuki at gå hen, in stedet hedder ”Lion’s court”, der var vi henne og kigge. Der var rigtig mange folk og en rigtig god stemning. Det er lidt anderledes at gå i byen her i Kenya end i Danmark. Det mente nogle af de andre piger nu ikke, men jeg syntes folk var meget nærgående. Nogle af de kenyanske mænd hev fat i en på dansegulvet, ville meget gerne danse tæt og var ikke ret interesseret i at give slip igen, så vi hjalp hinanden med at slippe af de nærgående mænd. Der var rigtig god musik og det var rigtig sjovt at være ude og danse, for de er rigtig gode til at danse her.

Vi overnattede på et billigt hotel, for porten til skolen her bliver låst kl. 10. Derefter kørte vi ud til et sted, der hedder ”Barney’s” for at må morgenmad. De havde en rigtig lækker brunch buffet, som de fleste af os fik med pandekager, masser af frisk frugt, yoghurt og mûsli, æg som man vil have dem (jeg fik omelet med tomat i), bacon, pølser, brød osv. Det var bare godt, især fordi vi er blevet vant til grød (uji = en lidt sød grød, hvor der tit er klumper i) og hvis vi er heldige er der bananer og mandazi til (mandazi er noget hvidt brød, der er blevet friturestegt og de minder lidt om gamle klejner). Stedet mindede rigtig meget om noget man har set i en film fra Apartheid tiden. Det var sådan en ”landsted” og det var kun hvide mennesker, der var der og spise. Der var familier med børn og der var der sorte barnepiger til at passe dem, mens forældrene spiste, men ellers var det et rigtig hyggeligt sted.