I søndags var vi i kirke. Vi havde alle taget pænt tøj på, men det er sådan hernede, at der er så meget støv og der er så tørt, så man når ikke at gå ret langt inden man er beskidt, men det vender man sig til. Kirken lignede lidt en hytte og vi ville aldrig have gættet, at det var en kirke, hvis ikke vi havde haft James (vores kenyanske lærer) med. Der var helt fuldt af mennesker inde i kirken og vi kom til at sidde meget tætpakket. Gudstjenesten startede med en bøn på swahili og derefter var der eller forskellige grupper/kor der sang og dansede. Det var rigtig fedt at se dem ”optræde” og de andre der sad i kirken sang med, når de kunne og det var i det hele taget ret hyggeligt. Der var mange børn i kirken og nogle af dem bevæge sig rundt mellem rækkerne, hvor vi sad. De var bare så søde og nysgerrige og ville gerne røre lidt ved os. Efter korene havde sunget var det vores tur til at gi’ et nummer. Vi sang ”Jeg ved en lærkerede” i den hurtigere version og det blev de lokale begejstrede for. Bagefter var der en mand der prædikede og sagde bønner, men det hele foregik på swahili, så vi forstod ikke rigtig noget. Gudstjenesten varede 3 timer, men vi var nødt til at gå før, for at kunne nå hjem til frokost.
På vejen hjem fra kirken rendte vi ind i flok kameler eller dromedarer, det har vi diskuteret lidt. Det var sjovt at se dem så tæt på.
Vi har et stort område for os selv her i Daraja og det ligger meget isoleret, så vi kan gøre næsten lige, hvad vi har lyst til. Der ligger en lille fodboldbane her, så vi har et par gange været oppe og spille fodbold eller rundbold med nogle af pigerne fra skolen og nogle af de lokale børn.
Det her er Steven, som jeg spillede fodbold med, mens nogle af de andre spillede rundbold.
Ved siden af fodboldbanen, har skolen sin egen lille benzintank. Her havde den lige fået besøg af en af de køer som går rundt i området.
I tirsdags var temaet for dagen: fattigdom, og vi var ude på landet og inde i slummen i byen og snakke med folk. Ude på landet mødte vi en mand som levede af at brygge alkohol og sælge det. Som han også selv sagde, er det ulovligt, men det havde han lært af sin far og det var det han kunne. Det foregik næsten som det man har lært i fysik/kemi med destillation, men bare under lidt mere primitive forhold. Han solgte det for 40 kenyanske shilling pr. kop (det svarer til omkring 3,5 kr.). Han havde to børn, og han ville meget gerne at de fik gjort skolen færdig og fik en uddannelse, så de ikke var nødt til at leve som han havde gjort.
Om eftermiddagen var vi inde i slumkvarteret ved Nanuyki og her snakkede vi også med en del mennesker. Mange folk var rene og pænt klædt for det går man meget op i der. De vil gerne at man ikke kan se på dem at de bor, hvor de gør, og det er måske også forståeligt nok. Der var et ”second-hand market” hvor de solgte tøj og sko. Der snakkede vi med en mand som fortalte, at han havde været landmand til for to år siden, men på grund af klimaændringerne har det regnet mindre og mindre i Kenya og det er svært at drive landbrug, så han var flyttet til byen og havde lavet en bod på markedet i stedet. Problemet er lidt at der er 100 boder på markedet og de sælger næsten det samme alle sammen. Sådan var det også andre steder, f.eks. snakkede vi med en smed der arbejdede med metal og vi spurgte om han var den eneste her i området, men han pegede ned af gaden og fortalte at der var en 8-9 andre næsten ved siden af hinanden som solgte det samme. Der var egentlig utrolig meget potentiale i området, men de er bare nødt til at slå sig lidt sammen så de kan udvide produktionen eller gøre et eller andet så de ikke står så mange og laver nøjagtig det samme.
Til sidst snakkede vi med en bager, som levede af at lave muffins og han var meget ivrig efter at fortælle om sin familie og sit land. Hans største ønske var at hans 4 børn kom på universitetet og derefter fik et job. Han arbejdede alt det han kunne for at tjene penge til sine børn, og vi synes næsten, vi var nødt til at købe nogle kager af ham for at støtte ham.
Lige nu regner det og det er bare godt, for her er så tørt. Og.. så kommer der mere vand i floden så man kan få et bad. I morgen var der ingen vand overhovedet, så det bliver dejligt med noget vand.
Vi har fundet en cafe inde i Nanuyki, hvor der er gratis trådløst netværk, og hvor de laver rigtig gode milkshakes, så nu kan der komme indlæg på bloggen lidt oftere. Nettet på platformen er så langsomt, det tog 20 min at komme ind på bloggen, så jeg opgav at lægge noget ind på den..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar