Et par dage i Nairobi

I Nairobi er traffikken ulidelig, der er saa meget trafik doegnet rundt og de koerer, som jeg ved ikke hvad. Der er trafiklys, men de bruger dem ikke. Man koerer bare uanset hvad farve lyset viser, nogle steder staar der dog en politimand og dirigerer. Pga. trafikken kom vi en timer senere til vores hotel end planlagt, saa vi spiste en hurtig frokost og skulle saa afsted igen. Vi skulle paa en guidet tur i Kibera, den stoerste slum i Afrika, som ligger ved Nairobi. Der bor omkring 1 million mennesker, men der er ikke noget officielt tal paa indbyggere. Regeringen siger at der kun bor omkring 200.000 for de er ikke interesseret i at verden skal vide, de har det her store problem, som de ikke har tjek paa (det er udtalt af vores guide, som bor i Kibera. Tallene har jeg ogsaa fra ham)

Vi blev fulgt rundt i mindre grupper af en frivillig fra organisationen Kodac. Den forsoeger at starte nye projekter i Kibera, for folk bliver ved med at komme dertil og der er ingen job at faa, saa stedet bliver stoerre og fattigere. Et af de stoerste problemer i Kibera er sanitering. Der er rigtig faa toiletter til saa mange mennesker og saa koster det ogsaa et mindre beloeb at bruge dem. Derfor har man i Kibera et begreb, som hedder "flyvende toiletter": Man laver det man nu skal i en plasticpose og saa kyler man den saa langt vaek man kan. De ender paa hustagene, gaden og alle vegne, og det er et stort problem bl.a. fordi mange boern gaar og leger paa gaden og har stor risiko for at blive syge.
Da vi blev vist rundt, var der omraader hvor der virkelig stank og det var naesten ikke til at holde ud. Der var skrald naesten alle vegne og de fleste henter vand i floden, som er fyldt med skrald og andet ikke saa laekkert.

Der var nu ogsaa positive ting der. Folk var meget venlige (guiderne tog os kun af nogle veje, for nogle steder var ikke sikre, ikke engang for dem at gaa), smilende og ville gerne snakke med os. Vi var inde og se nogle forskellige projekter:

- En kvindegrupper af bestaende af HIV positive kvinder, som moedtes naesten hver dag og delte deres problemer. De producerede forskellige flotte smykker, tasker, stoffer og meget andet som man kunne koebe. Desvaerre havde jeg ikke ret mange penge med, saa jeg fik ikke koebt noget, men jeg fik deres hjemmeside, hvor andre folk kan gaa nd og kigge paa deres ting og saa sende dem en mail, hvis der er noget man kan taenke sig: http://www.powerwomen-kibera.or.ke/


- Et andet projekt var en gruppe unge maend, der havde fundet paa at samle knogler fra isaer doede koer og geder, slibe dem og lave smykker og andet som de saelger paa markeder. De startede ikke ret mange, med at faa en slags slibemaskine der var i stykker, som de saa reparerede og nu er de ca. 15-20 maend med mange maskiner.

Jeg har desvaerre naesten ingen billeder fra Kibera, for indbyggerne der synes ikke saerlig godt om, at turister kommer og tager billeder, naar mange, bogstavelig talt, gaar i moeg til knaene. Det er jo egentlig forstaeligt nok, saa vi lod kamerarene blive hjemme.
Om aftenen da vi havde vaeret i poolen, tog vi paa en cafe/bar og hyggede resten af aftenen for de andre skulle afsted tidligt naeste morgen.
Da alle var taget afsted om morgenen og vi havde sagt farvel, blev jeg hentet og vist rundt i Nairobi city. Det er en rigtig flot og spaendende by, men der var ogsaa en enkelt ubehagelig opfoersel. Der var en mand, der blev ved med at foelge efter os og han sagde en masse paa swahili. Jeg forstod dog 2 ord: "Mzungu", der betyder hvid mand, og 10 shilling. Han henvendte sig altsaa til mig og han ville have penge. Han blev ved med at foelge efter os, selvom hende jeg fulgtes med sagde noget til ham. Tilsidst gav hun ham pengene. Hun sagde bagefter, at han havde sagt han havde en kniv og at han truede med at bruge den, hvis han ikke fik pengene, jeg forstod det bare ikke, naar det blev sagt paa swahili.
Jeg kunne godt taenke mig at komme tilbage til Nairobi paa et tidspunkt, bl.a. for at se Karen Blixens Museum og en del andre spaendende ting.

Tidligt naeste morgen tog jeg en bus til Mombasa. Det var en varm tur og sad ved siden af en stor sort kvinde, som ikke var interesseret i at snakke.
Jeg har vaeret i Mombasa i snart en uge, det gaar fint og jeg er begyndt paa boernehjemmet. Her er forfaerdelig varmt og en meget hoej luftfugtighed, saa man sveder hele tiden.

Fortsaettelse foelger.....