De første par dage på platformen

Vi har nu været af sted i 4 dage, men der er sket så meget, så det føles som 2 uger.

Vi tog af sted fra Kastrup lufthavn onsdag d. 9. marts, mellemlandede i London og fløj derfra videre til Nairobi, hvor vi ankom tidlig torsdag morgen. I lufthavnen i Nairobi blev vi hentet af Elliot, vores chauffør i to minibusser (her kalder de en lille bus, en matatu) og kørt mod Platformen. Turen tog ca. 6 timer og vi sov meget af vejen, men man blev hele tiden vækket, for her i Kenya kører de som ”jeg ved ikke hvad”. Vejene er meget hullede nogle steder, så de kører bare over i den anden side af vejen, eller halvt ud i rabatten for at undgå hullerne. Pludselig gik der Kameler og Zebraer i siden af vejen og vi var nødt til at komme ud og kigge på dem, det var fedt allerede at se forskellige dyr efter kun 4 timer i Afrika J

Den by, der ligger nærmest platformen, hedder Nanuyki og der stoppede vi lige for at købe lidt vand, snacks og et sim kort til telefonen. Derefter kørte vi ½ time og så var vi i Daraja. Daraja er en pigeskole med ca. 75 elever og som ejes af et amerikansk par. Det er på deres grund MS har et par bygninger, som kaldes Global Platform.

Da vi havde fået pakket ud, blev vi vist rundt i området af pigerne fra skolen. De var rigtig søde og viste os deres værelser, klasseværelser og fortalte om deres dagligdag. Der er piger fra hele landet og de bor på skolen i 3 måneder og er så hjemme 1 måned før de vender tilbage til skolen igen. De har timer fra kl. 8 til kl. 4 og laver derefter lektier de næste par timer, men de virker rigtig glade for det og går meget op i deres fag.

Her bor vi. Der er 4 værelser med køjesenge og tilhørende toilet og bad. Der er solceller på taget, men de er ude af drift lige nu, så vi har kun strøm fra kl. 18 - 22.

Den hytte man kan se er en af lærernes. Det her er et billede ud af vores vindue og som man kan se er der meget rødt sand her. Man behøver bare gå udenfor døren og så er man beskidt.

I dagene efter er vi langsomt blevet introduceret til kulturen her og været ude på forskellige ture. Vi var ude og besøge nogle lokale fra forskellige stammer og det var fantastisk at møde mennesker som var så fattige, men alligevel havde masser af livsmod og var ved rigtig humør. Nogle af dem vi besøgte, var et muslimsk par og manden fortalte (konen måtte ikke sidde i nærheden, når der var gæster) om sit liv og om hvordan han betalte for sin kone, for at kunne gifte sig med hende. Da vi fortalte ham, at det gjorde man ikke i Danmark, blev han rigtig overrasket og sagde at forældrene jo havde betalt for pigens skolegang osv. så derfor var det kun rimeligt at manden betalte.

Her er et billede af den muslimske familie, manden til højre er vores kenyanske lærer James, som tager os med på ture ud i lokalsamfundet

Vi har også haft vores første swahili lektion og lært bl.a. hvordan man siger hej (Jambo), farvel (kwaheri) og tak (asante). Om eftermiddagen skulle vi på tur til Nanuyki, hvor vi var på en slags skattejagt og skulle finde forskellige steder og svarer på spørgsmål om dem. Vi var delt ind i grupper og min gruppe vandt faktisk, men vi spurgte også ca. 50 mennesker om vej. De fleste var meget hjælpsomme, men en del ville også have noget for at vise vej. Der var en del børn som kom hen til en og bad om penge eller mad og det er

lidt hårdt ikke at give dem noget, men hvis man giver til en, kommer de næste 50 rendende efter en.

Her er rigtig varmt og nogle gange er det lidt svært at holde ud, efter kl. 4 bliver der lidt køligere, men det er nok også bare et spørgsmål om tilvænning. Et problem der er her, er at det ikke har regnet siden november og det vand vi bruger her, bliver pumpet op af floden som er meget lav for tiden, så vi må sparre meget på vandet. Man må kun tage meget korte bade og kun rykke op i toiletterne, når det er højst nødvendigt.. Men eller er her dejligt at være J