Hvor er vi heldige..

Hvor er vi heldige med vores liv i Danmark. Alt det vi har og har let adgang til, det er ikke lidt i forhold til hvad mange har i Kenya..

Vi lavede mad og sov en nat ude hos forskellige lokalfamilier, familier som ikke havde ret meget, men som meget gerne ville have besøg af os. Vi var 3 volontører hos hver familie, men den familie vi kom ud til boede i et meget lille hus, hvor der lige var plads til en enpersons seng i den ene ende og et lille bål til at lave mad over i den anden ende, så vi lavede mad sammen med dem, men sov hos en anden familie.

Her er huset, hvor familien bor. De sover 8 derinde, saa i kan nok se, at der naesten ikke kan vaere plads til 3 personer mere!

Der var ret mange børn i området og de ville gerne både snakke og lege med os. De havde intet til at lege med, bortset fra en lille bold, de havde lavet af avispapir og så viklet snor om, så drengene spillede lidt fodbold og pigerne sang og dansede. De ville gerne optræde for os og de var rigtig gode til at danse.

Her danser Stella, Mary og Rose for os..

Det var de store børn som kunne lidt engelsk, forældrene kunne kun Swahili, og med vores ”ikke så store ordforråd” på swahili snakkede vi mest med børnene. De største af drengene (på en 14-15 år) var meget interesseret i vores kameraer og de fik da også lov at låne dem, så der blev lige fyret en 2-300 billeder af, af alt og intet. Jackson hed den ældste dreng ved ”vores” familie, og et af hans største ønsker var et kamera, han var meget interesseret i at fotografere og han var faktisk også ret go’ til det.

Her er Jackson laengst til hoejre, som sammen med Paul og Samuel ogsaa lige skulle lave lidt sjov.

Da vi skulle lave mad, var det os piger der hjalp med at skrælle gulerødder og kartofler og sortere ris, mens drengene bare kunne fortsætte med at lege. Det var lidt svært at skrælle grøntsager, for de havde kun et knivblad uden skaft, så man skulle passe godt på ikke at komme til at skære sig. Oven i det blev vi næsten overfaldet af et par piger, som syntes vores lange hår var fantastisk og begyndte at flette det, selvom vi protesterede lidt, men de endte med at få lov alligevel.

Maden vi/de lavede var fin nok og smagte godt, men det var hygiejnen vi havde lidt problemer med. Kopper og tallerkner blev vasket op i flodvand, som var ret brunt og ikke særlig rent, og vi var ret sikre på at vi ville få dårlig mave efter den aften, men ”7,9,13” det er der næsten ikke nogen der har fået endnu. Selve situationen da vi skulle spise var også lidt speciel, for vi fik hver en tallerkenfuld mad og blev vist hvor vi skulle sidde, og så stod familien ellers og kiggede på os, mens vi skulle spise. Vi spurgte dem flere gange om de ikke skulle spise, men de svarede bare at de skulle spise nu. Det forstod vi ingenting af, men vi fandt senere ud af at de kun havde 3 tallerkner, så gæsterne skulle selvfølgelig have mad først (selvom det var en ret akavet situation). Da vi havde spist, takket for maden og vasket op, bevægede vi os ned til den næste familie.

Saa faar jeg lidt aftensmad, og det er en meget maerkelig situation, naar hele familien staar og kigger paa os der spiser.

De havde et lidt større hus, men vi skulle så sove 6 personer ekstra der, så så meget plads var der ikke. 4 af os kom til at ligge i ”stuen”, hvor vi skulle ligge på nogle kartoffelsække på jorden. Vi havde soveposer med for at holde varmen og får at have et lidt tykkere underlag at sove på, men man kunne næsten ikke undgå at få ondt i ryggen i løbet af natten, for vi lå meget tæt så man kunne ikke rigtig vende sig og så var gulvet meget ujævnt. Oven i det så havde de et bur med høns lige ved siden af hvor vi sov og der var ingen låge i buret, så hønsene kunne rundt som de ville. Klokken halv 5 blev vi vækket af hanen i buret, og vi for forskrækket op, men vi kunne roligt sove videre, familien skulle først op kl. halv 6. Vi stod op sammen med familien, fik en kop ikke så god te (de puttede alt for meget sukker i, den smagte lidt af kaffe og så var den lavet på flodvand). Klokken lidt over 6 bevægede vi os ned mod platformen, gik på hovedet i seng og sov til midt på formiddagen.

Flere havde brokket sig over de senge, vi har her på platformen, men de er det rene luksus i forhold til det vi prøvede ude på landet. Det var virkelig en oplevelse der satte tingene lidt i perspektiv, og viste os at vi skal sætte noget mere pris på det vi har og på hinanden, for selv om man kun har lidt, kan man sagtens have det sjovt og være positiv.